Kære medlem
I bestyrelsen glæder vi os over, hver eneste gang et nyt medlem melder sig ind i ICF Denmark. Det gør en forskel for coachingen herhjemme, når vi er mange der står sammen om at efterleve ICF’s niveau for kernekompetencer og etik indenfor coaching.
I sommer udsendte ICF 5 nye retningslinier for, hvilke spørgsmål enhver klient bør stille sin coach, inden de går igang med et forløb.
Se de 5 spørgsmål på her
I bestyrelsen håber vi, at du vil være med til at udbrede kendskabet til disse 5 spørgsmål, og anbefale folk at bruge dem som hjælp til at finde den rigtige coach.
ICF Nordics hjemmeside har fået et face-lift og det kommer også den danske afdeling af hjemmesiden tilgode. Hvis du ikke allerede har set det så kig her
Den internationale coachingkonference i Montreal
I dagene den 12.-15. november 2008 løber den næste store ICF coachingkonference af stablen. Fra Danmark deltager flere medlemmer fra bestyrelsen og vi vil sørge for at samle de danskere, der deltager på selve konferencen, således at ingen føler sig helt alene blandt massevis af udenlandske coaches.
Husk også at du kan samle CCEU point til din ICF-certificering ved at deltage i workshops under konferencen.
Se hele programmet for koncerencen her
Vigtige datoer for kommende ICF arrangementer
Møder om certificeringsprocessen
Du kan endnu nå at tilmelde dig vores informationsmøde, hvor du får gennemgået ansøgningsprocessen til en ICF-certificering og vil få mulighed for at stille spørgsmål.
Informationsmøderne finder sted:
Begge møder starter kl. 17.00 og slutter kl. 19.00. Tilmelding senest 1. oktober til mail@dincoach.dk med oplysning om, hvor du ønsker at deltage samt dit navn, e-mail adresse, og om du er medlem af ICF. Mødet er gratis for ICF-medlemmer og koster 100 kr. for ikke-medlemmer.
Det kommende valg
Valget til næste års bestyrelse nærmer sig, og vi håber på en bred vifte af dygtige coaches, som ønsker at stille op. Husk at holde øje med mails om valget.
Informationsmøde om ICF
Mandag den 27. oktober kl. 17.30 – 19.30 holder vi informationsmøde om ICF på Sønderskovvej 7, 8520 Lystrup. Sig det gerne videre til folk, som er interesserede i ICF. Arrangementet er gratis. Tilmelding sendes på denmark@icfnordic.org
Workshop om afvigende personligheder
Den 8. december kl. 17-20 holder vi dette spændende arrangement. Arrangementet er flyttet til i PH-cafeen ved Halmtorvet i København og særskilt invitation sendes ud om kort tid - men reserver allerede nu datoen.
Coachingugen – uge 6 2009
Husk at sætte kryds i kalenderen både til konferencen den 2. februar i København samt sætte tid af i ugen, til at lave dit eget coachingarrangement. Foreløbig arbejder vi på at finde nogle gode internationale key-note speakers til konferencen, som vi forventer at afholde på Hotel Mariott i København.
Med ønsket om et smukt efterår
Bestyrelsen i ICF Denmark