www.icfnordic.org

Nyhedsbrev fra ICF Danmark, nr. 5 oktober 2008

Nyhedsbrev fra ICF Denmark, oktober 2009

 

 

Medlemsundersøgelsen

Tidligere på ugen modtog du en e-mail med link til medlemsundersøgelsen 2008. Vi vil minde dig om at besvare den senest den 15. november. Bestyrelsen i ICF Denmark får med din deltagelse i undersøgelsen endnu bedre mulighed for at prioritere arbejdet for medlemmerne og coaching i Danmark.

 

Orientering fra bestyrelsen

Der har i årets løb været udskiftning i bestyrelsen da både bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter fra den nordiske bestyrelse og suppleanter er trådt ud før tid af forskellige grunde. Derfor er det ekstra vigtigt at sikre at de bestyrelsesmedlemmer, der nu vælges ind, har både tid, kraft og lyst til at arbejde for at synliggøre ICF i Danmark og arbejde for medlemmernes interesser.

 

Den siddende bestyrelse arbejder med stor iver på at nå de mål vi har sat for i år og mange ting har vi nået – og mange store opgaver venter stadig på os i de kommende år. For at sikre at bestyrelsen kan arbejde mest muligt effektivt, har vi på det seneste bestyrelsesmøde besluttet, at vi ønsker at inddrage flere medlemmer i arbejdsgrupper. Disse skal ledes af et bestyrelsesmedlem og hjælpe med at udføre konkrete opgaver. Dette vil give bestyrelsen mere overskud til at udstikke de overordnede retningslinjer, arbejde med visioner, mål og strategier og sikre, at vi sammen arbejder i den rigtige retning.

 

I ICF i England har de haft stor succes med at stille spørgsmålet: hvad kan du som medlem gøre for ICF?

Så tænk over, hvad du kan og vil bidrage med og lad os samme opbygge det bedste ICF Chapter i verden.

 

Og husk at benytte din stemme, når der snart skal vælges nye bestyrelsesmedlemmer og en ny præsident elect. Du modtager særskilte e-mails omkring valget, som finder sted i dagene den 17.-23. november 2008.

 

Ekstraordinært medlemsmøde i ICF Nordic

Fredag den 31. oktober kl. 18 afholdes ekstraordinært medlemsmøde i ICF Nordic og det er et meget vigtigt møde.

På mødet skal der stemmes om ICF Nordic skal nedlægges som Chapter og omdannes til et netværk bestående af de nordiske lande.

Det handler om, at alle de nordiske lande skal stå selvstændigt med egne chapters direkte under ICF Global – for at få ICF tættere på det enkelte medlem.

 

Den danske bestyrelse ønsker, at vi får mulighed for at arbejde tættere og mere direkte i forhold til de danske coaches og vi håber derfor, at du vil gøre din stemme gældende til fordel for en opløsning af ICF Nordic.

 

Så ”mød op” i det virtuelle rum kl. 18 i dag.

 

Workshoppen om afvigende personligheder gentages i Århus

Workshoppen i København den 8. december om afvigende personligheder blev meget hurtigt udsolgt. Det er vi glade for, for det vidner om stor lyst fra medlemmernes side til at bakke op om arrangementer af denne art.

Vi har oprettet venteliste til arrangementet – men ikke nok med det, vi har nu også en ny dato for workshoppen i Århus og så snart vi har det praktiske på plads, sendes invitationen ud.

 

Ønsker du at deltage kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen den 5. febraur kl. 17-20.

 

Med ønsket om et fortsat godt efterår

 

ICF Denmark

Bestyrelsen